Når jeg kommer til Berlin, er det for at besøge en rigtig god veninde – hun er den veninde, jeg har kendt længst, eller min fætter og hans kone (dem har jeg “fået tilbage” efter murens fald) og – for at være turist på min helt egen måde.
Originel reklamesøjle
Jeg er født og opvokset i Westberlin – det var lidt som at bo på en ø. Dog var der ikke vand omkring øen og man kunne som “øbo” heller ikke sådan lige “sejle” lidt ud. Der var som bekendt en mur rundt om øen – og hvad der var bag muren, kendte vi der er født efter Tysklands deling, kun fra billeder, fortællinger fra vores forældre , bedsteforældre osv. Jo, bynavne i oplandet kendte vi da en del af – mange U-banestationerne er nemlig opkaldt efter dem…
Men nu er der fri adgang til oplandet – og jeg er nysgærrig, jeg udforsker oplandet, når jeg kommer til Berlin. Nogle vil måske synes, jeg er lidt sær (men lad dem om det, det generer ikke mig): jeg tager min mors gamle cykel (som er shined lidt op) og suser rundt – på en af de efterhånden mange cykelstier og -ruter ud af byen og rundt i omgivelserne.
Madagaskars ambassade i Falkensee
Tiderne, hvor alt i DDR (eller forhenværende DDR) er gråt i gråt er forbi. Det har blandt andet folkene fra Madagaskar sørget for. En modig farvevalg i Falkensee, nordvestlig forstad.
Min mors gamle cykel på Berliner Mauerweg
Den 3. oktober er tyskernes nye nationaldag “Tag der deutschen Einheit”. Spørg ikke, hvorfor denne dag blev valgt, jeg ved det ikke. Den 9. november (som er dagen for murens fald) kunne ikke rigtigt bruges som festdag. Det er også årsdagen for krystalnatten…
Da den 3. oktober var en fredag, var det en kærkommen forlænget weekend – mange valgte at tage til Berlin. Det vrimlede med turister i centrum. Og på Spree var der tæt skibstrafik – fra turistbådene er der fin udsigt til “Kanzleramt” og ministerierne.
Tigger nær Hauptbahnhof
En Berliner specialitet: saltkringler
Turistbåde på Spree
Nogen lader sig ikke forstyrre af turisterne...
Ænderne lever godt i Berlins parker
Man holder vel tilbage, når en græshpper krydser Mauerweg 
)
De ukendtes kirkegård i Grunewald (også kaldet selvmorderkirkegård, selvmordere måtte i gamle dage ikke ligge på indviet jord, derfor begravede man dem på en kirkegård i skoven.
